"Bedste" er lige fyldt 94 år og til den årlige venindekomsammen hun holder på dagen, kom familien og hjalp til. Jeg tænkte det var den perfekte anledning til at afprøve mine evner med forskellige tyller og min Farmor er den helt rigtige person at give cupcakes der er pyntet som blomster.
De første cupcakes er pyntet så de meget gerne skulle ligne hortensia (hvilket glædeligvis også blev gættet af gæsterne!). Det er gjort med en stor stjernetyl og med swiss meringue buttercream i to farver. For at det rigtigt kunne ligne hortensia, pyntede jeg stativet med lidt blade fra den rigtige hortensia i haven.
Og så skulle Bedste da også have en buket blomster. Jeg havde tidligere limet et par papskiver på nogle pinde, så mine cupcakes havde noget at stå på, og de pinde bandt jeg sammen med dagens udvalgte blade (fundet i øsende regnvejr), satte cupcakes på og sprøjtede min smørcreme på med stjernetyllen så det lignede en buket med roser. Er stadig meget beæret over, at flere af gæsterne troede det var rigtige roser!
Tillykke med dagen Bedste - glæder mig til den overdådige kage der skal laves når du fylder 100 år :)
Sindsyg flotte roser og blomster!
SvarSletHej kageglade søstre.
SvarSletJeg kunne rigtig godt tænke mig at lave hortensia muffins til min fødselsdag på lørdag. Kan jeg måske få opskriften på Swiss meringue buttercream og hvordan I laver det i to farver?
På forhånd tak.
Mvh Camilla